28. november 2003

KM-projektgruppe



Gennemgang af fællesfondens økonomi oktober 2003

 

1.   Indledning

Finansministeriets projektgruppe har gennemført en budgetteknisk gennemgang og budgetopfølgning for årets forbrug frem til oktober 2003.

 

Budgetgennemgangen og budgetopfølgningen er baseret på Kirkeministeriets budgetopfølgning for oktober 2003 samt de bagvedliggende regnskabsdata.

 

2.   Status og vurdering af fællesfondens økonomi oktober 2003

Det periodiserede budget i Kirkeministeriets budgetopfølgning viser, at der med udgangen af oktober måned er et overskud på 31,5 mio. kr. Regnskabet udviser et overskud på 41,6 mio. kr. Der er således en positiv afvigelse på 10,1 mio. kr.  I halvårsopfølgningen udgjorde afvigelsen 36,4 mio. kr. og i septemberopfølgningen 23,6 mio. kr.

 

Projektgruppen anbefaler, at et evt. samlet mindreforbrug anvendes til at genopbygge kassebeholdningen i fællesfonden.

 

Tabel 1. Fællesfondens årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-oktober 2003

(mio. kr.)

Årsbudget 2003

Periodebudget (jan-okt)

Regnskab (jan-okt)

Afvigelse (jan-okt)

Indtægter

-924,740

-770,617

-770,173

0,444

Finansielle poster

-47,107

-68,852

-69,737

-0,885

Præsteudgifter

494,564

410,329

413,067

2,739

Pensioner/understøttelser 1

61,700

51,771

51,396

-0,374

Stiftsadministrationen mv. 1

65,049

51,115

49,025

-2,090

Revision, konsulenter mv. 1

16,800

13,859

12,460

-1,398

Udligningstilskud 1

98,400

82,013

82,045

0,032

Institutioner2

43,506

39,596

34,721

-4,875

Folkekirkens fællesudg.1,2

10,967

10,650

9,002

-1,648

IT-projekter1

85,952

79,370

85,364

5,994

Forsikringer

75,793

62,150

51,306

-10,845

Tilskud1

12,040

7,092

9,908

2,816

I alt

-7,076

-31,524

-41,615

-10,091

Noter:

1 Budgetposterne er justeret af Kirkeministeriet i forhold til det udmeldte budget for fællesfonden af 28. maj 2003.

2 Der er mindre uoverensstemmelser mellem det anvendte årsbudget og periodebudgettet for januar til oktober.

 

På udgiftssiden har gennemgangen af fællesfondens budget vist, at der på visse poster fortsat er væsentlige problemer med udgiftsstyringen:

·     Udgifterne til præsteløn og godtgørelser udviser et merforbrug på 2,7 mio. kr., heraf merforbrug vedr. lønninger på 8,5 mio. kr. og mindreforbrug vedr. godtgørelser på 5,7 mio. kr.

·      Udgifterne til IT udviser et merforbrug på 6,0 mio. kr.

På indtægtssiden har gennemgangen vist, at merindtægterne fra de finansielle poster  i oktoberopfølgningen er reduceret til ca. 0,9 mio. kr. Dette er en væsentlig reduktion i de forventede finansielle merindtægter i forhold til de tidligere budgetopfølgninger. Udsvingene viser tydeligt, at det er styringsmæssigt problematisk - bl.a. i forhold til den løbende opfølgning - at de finansielle poster indgår i fællesfondens driftsbudget. Projektgruppen vil i forbindelse med den endelige afrapportering fremkomme med forslag til en alternativ håndtering af de finansielle poster.

 

Udviklingen i de finansielle poster over året har imidlertid vist, at der er stor usikkerhed omkring budgetteringen af de finansielle poster. Ved halvårsopfølgningen forventedes således finansielle merindtægter svarende til 17,5 mio. kr., ved septemberopfølgningen 7,3 mio. kr. og i oktoberopfølgning er de forventede finansielle merindtægter reduceret til 0,9 mio. kr.

 

Projektgruppens endelige afrapportering vil indeholde anbefalinger til opbygning af fællesfondens budget og herunder, hvorledes de finansielle poster bør håndteres.

 

Samlet set forventes det, at regnskabet for fællesfonden for 2003 vil udvise et lidt større overskud end budgetteret. Det øgede overskud skyldes dog primært et forventet mindre forbrug på forsikringer. Det må derfor konstateres, at der er væsentlig usikkerhed om budgettet holder, idet der stadig er stor usikkerhed vedrørende de finansielle poster samt udgifterne til forsikringsskader.

 

3. Budget- og risikoanalyse for udvalgte budgetposter

I det følgende gennemgås udvalgte budgetposter, der har givet anledning til bemærkninger:

 

3.1 Indtægter

Fællesfondens indtægter er budgetteret til 924,7 mio. kr. i 2003. De budgetterede indtægter i periodebudgettet for januar-oktober udgør 770,6 mio. kr. Regnskabet for januar-oktober udviser en mindreindtægt på 0,4 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 2.

 

Tabel 2. Indtægter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-oktober 2003

(mio. kr.)

Årsbudget 2003

Periodebudget (jan-okt)

Regnskab (jan-okt)

Afvigelse (jan-okt)

Indtægter i alt

-924,740

-770,617

-770,173

0,444

 

Budgetposten indtægter vedrører hovedsageligt landskirkeskatten. Der er ikke risiko for væsentlige budgetafvigelser.

 

3.2 Finansielle poster

Fællesfondens finansielle poster har et årsbudget på 47,1 mio. kr. Periodebudgettet for januar-oktober udgør 68,9 mio. kr. Regnskabet udviser merindtægter på 0,9 mio. kr. i forhold til budgettet, jf. tabel 3.

 

Tabel 3. Fællesfondens finansielle poster årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-oktober 2003

 (mio. kr.)

Årsbudget 2003

Periodebudget (jan-okt)

Regnskab (jan-okt)

Afvigelse (jan-okt)

Renteindtægter

-168,500

-128,903

-114,635

14,267

Kursgevinster/kurstab

 

0,000

-17,236

-17,236

Renteudgifter

113,000

55,822

57,412

1,590

Finansielle renteudgifter, kurtage og gebyrer

4,000

2,032

2,209

0,177

Afdrag på fællesfondens lån i stiftsmidlerne

4,393

2,197

2,513

0,317

I alt

-47,107

-68,852

-69,737

-0,885

1 Årsbudgettet er justeret af Kirkeministeriet i forhold til budgetopfølgning for april.

 

Projektgruppen har ikke foretaget en egentlig vurdering af de finansielle poster. En sådan vurdering forudsætter en nærmere kortlægning af bl.a. værdipapirbeholdningen (kurstab og kursgevinster).

 

I halvårsopfølgningen udgjorde merindtægterne ved de finansielle poster 17,5 mio. kr. og ved septemberopfølgningen 7,3 mio. kr. Den kraftige nedjustering skyldes, ifølge Kirkeministeriet, omlægning af obligationsbeholdningerne.

 

Det projektgruppens vurdering, at der er stor usikkerhed vedr. budgettet for de finansielle poster, idet der i den resterende del af året vil kunne forekomme yderligere kurstab.

 

3.3 Præstelønninger

Fællesfondens udgifter til præstelønninger har et årsbudget på 494,6 mio. kr. Periodebudgettet for januar til oktober udgør 410,3 mio. kr. Regnskabet udviser en merudgift på 2,7 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 4.

 

Tabel 4. Præstelønninger årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-oktober 2003

 (mio. kr.)

Årsbudget 2003

Periodebudget (jan-okt)

Regnskab (jan-okt)

Afvigelse

(jan-okt)

Præstelønninger

459,344

381,568

390,021

8,453

Øvrig løn og godtgørelser

35,220

28,761

23,046

-5,714

Præstelønninger i alt

494,564

410,329

413,067

2,739

 

Udgifterne til præstelønninger uden godtgørelser udviser for perioden et merforbrug på 8,5 mio. til trods for det pr. 18. juni indførte ansættelsesstop. Ansættelsesstoppet har dermed ikke haft den ønskede virkning.

 

Kirkeministeriet har oplyst, at der kan være afvigelser mellem Kirkeministeriets og stifternes periodebudgettering, og at dette kan give forskydninger i budgetteringsgrundlaget. Forskydningerne kan imidlertid maksimalt udgøre 2,8 mio. kr. vedr. præstelønninger og 0,7 mio. kr. vedr. øvrig løn og godtgørelser.

 

Det er projektgruppens vurdering, at budgettet i 2003 vedr. præsteløn overskrides med 8 - 9 mio. kr., dog med forbehold for eventuelle ændringer, som følge af variationer i periodiseringspraksis, jf. ovenstående. Øvrig løn og godtgørelser forventes at udvise et mindreforbrug på 5 – 6 mio. kr. Samlet set forventes således et merforbrug på ca. 3. mio. kr. vedr. præstelønninger og godtgørelser.

 

3.4 IT-projekter

Fællesfondens årsbudget for IT-projekter udgør 86,0 mio. kr. Periodebudgettet for januar-oktober udgør 79,4 mio. kr. Regnskabet for januar-oktober udviser et merforbrug på 6,0 mio. kr., jf. tabel 5 (ved septemberopfølgningen udvistes et merforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til det budgetterede).

 

Tabel 5. IT-projekter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-oktober 2003

 (mio. kr.)

Årsbudget 2003

Periodebudget (jan-okt)

Regnskab (jan-okt)

Afvigelse (jan-okt)

IT-projekter

85,952

79,370

85,364

5,994

 

Projektgruppens gennemgang af IT-budgettet af 10. oktober har vist, at

·     der må forventes et merforbrug i 2003 på 3,7 mio. kr.

·     der er risiko for yderligere merudgifter på 2,4 mio. kr., som følge af en verserende voldgiftssag

·     der er risiko for mindreindtægter på 2,3 mio. kr., som følge af manglende lånoptagelse til afholdelse af driftsudgifter

 

I regnskabstallet er merudgiften som følge af risiko for tab af voldgiftssag indeholdt.

 

Kirkeministeriet har, på baggrund af projektgruppens gennemgang af IT-budgettet af 10. oktober, foretaget udgiftsbesparende tiltag i form af totalt udgiftsstop på IT-området samt standset og udskudt igangsættelse af planlagte IT-aktiviteter. Såfremt Kirkeministeriets tiltag får fuld virkning forventes en samlet besparelse på 2,2 mio. kr.

 

På baggrund af ovenstående er det projektgruppens vurdering, at der må forventes et samlet merforbrug på 6-8 mio. kr. afhængigt af virkningen af Kirkeministeriets udgiftsbesparende tiltag.

 

Det er projektgruppens anbefaling,  at Kirkeministeriet bør afholde merudgiften ved træk på kassebeholdningen frem for ved låneoptagelse.

 

3.5 Folkekirkens institutioner

Folkekirkens institutioner har et årsbudget på 43,5 mio. kr. Periodebudgettet januar-oktober udgør 39,6 mio. kr. Regnskabet for januar-oktober udviser et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 6.

 

Tabel 6. Folkekirkens institutioners årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-oktober 2003

 (mio. kr.)

Årsbudget 2003

Periodebudget (jan-okt)

Regnskab (jan-okt)

Afvigelse (jan-okt)

Institutioner 1

43,506

39,596

34,721

-4,875

1 Årsbudgettet er justeret marginalt af Kirkeministeriet i forhold til budgetopfølgning for april.

 

Der har i projektgruppens tidligere budgetopfølgninger været udtrykt usikkerhed med hensyn til om budgettet for folkekirkens institutioner ville holde. Det har imidlertid vist sig, at de tidligere afvigelser primært har skyldtes periodiseringen. Det er projektgruppens nuværende vurdering, at budgettet vedr. folkekirkens institutioner ikke indebærer væsentlig risiko for budgetoverskridelser.

 

3.6 Folkekirkens fællesudgifter

Folkekirkens fællesudgifter har et årsbudget på 11,0 mio. kr. Periodebudgettet for januar-oktober udgør 10,7 mio. kr. Regnskabet for januar-oktober udviser en mindreudgift på 1,6 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 7.

 

Tabel 7. Folkekirkens fællesudgifters årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-oktober 2003

 (mio. kr.)

Årsbudget 2003

Periodebudget (jan-okt)

Regnskab (jan-okt)

Afvigelse (jan-okt)

Folkekirkens fællesudg.

10,967

10,650

9,002

-1,648

 

Det er projektgruppens vurdering, at folkekirkens fællesudgifter ikke indebærer væsentlig risiko for budgetoverskridelser.

 

3.7 Forsikringsudgifter

Folkekirkens forsikringsudgifter har et årsbudget på 75,8 mio. kr. Periodebudgettet for januar-oktober er på 62,2 mio. kr. Regnskabet for januar-oktober udviser et mindreforbrug på 10,8 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 8 (ved halvårsopfølgningen udviste regnskabet mindreudgifter svarende til 7,1 mio. kr. og ved septemberopfølgningen 10,3 mio. kr.). Det er endnu usikkert om disse mindreudgifter realiseres, idet det ikke er muligt at forudsige antallet og omfanget af skader i resten af 2003.

 

 

Tabel 8. Folkekirkens forsikringsudgifters årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-oktober 2003

 (mio. kr.)

Årsbudget 2003

Periodebudget (jan-okt)

Regnskab (jan-okt)

Afvigelse (jan-okt)

Forsikringer

75,793

62,150

51,306

-10,845

 

Forsikringsudgifterne omfatter udgifter til præmie samt til erstatninger. Forsikringspræmien på 35,793 mio. kr. er fast og erstatninger kan som følge af den indbyggede stop-loss klausul maksimalt udgøre 40,0 mio. kr. Der er i budgettet afsat midler til dækning af erstatningsudgifter ved den fulde risiko på 40,0 mio. kr.

 

Det er projektgruppens vurdering, at forsikringsudgifterne ikke indebærer risiko for budgetoverskridelser i indeværende år.

 

3.8 Tilskud

Folkekirkens tilskud har et årsbudget på 12,0 mio. kr. Periodebudgettet januar-oktober udgør 7,1 mio. kr. Regnskabet for januar-oktober udviser et merforbrug på 2,8 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 9 (ved septemberopfølgningen udviste tilskuddene et mindreforbrug på 0,8 mio. kr.).

 

Tabel 9. Folkekirkens tilskudsårsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-oktober 2003

 (mio. kr.)

Årsbudget 2003

Periodebudget (jan-okt)

Regnskab (jan-okt)

Afvigelse (jan-okt)

Tilskud

12,040

7,092

9,908

2,816

 

Det er projektgruppens vurdering, at merforbruget i overvejende grad skyldes periodisering og at udgifter til tilskud ikke indebærer risiko for budgetoverskridelse i indeværende år.